Netpython

Malayopython reticulatus

 

Netpythonen er verdens længste slange art på op til 7 meter. Ingen Slanger er nogensinde blevet målt korrekt til at være over 7 meter på trods af en dusør på 50.000 $ for et eksemplar på over 9 meter. De lever i store dele af Asien. Det er en af de få arter der beviseligt har angrebet og ædt voksne mennesker. De lever i skov og græsområder og gerne nær vand.

DSC02976.jpg

Hønsesnog

Spilotes pullatus

 

Hønsesnoge lever i store dele af Mellem og Sydamerika. Det er en stor, ugiftig snog der aktivt leder efter deres byttedyr. De bliver op til 2,7 meter lange og spiser fugle, æg, krybdyr, padder og små pattedyr. De er sorte og gul-stribede og har store, runde øjne med runde pupiller.

Found_23f4fc5800-170c22.jpg

Tigerpython

Python bivittatus

 

Tigerpythonen er en af verdens største slange arter på op til 5 meter. De bliver ganske tunge, og kan tage ret stort bytte. De lever i store dele af Asien, og desværre også i Everglades i Florida, hvor de er et stort problem for økosystemet. Vi har ikke Tigerpythoner i udstillingen i Krokodille Zoo men vi bruger dem som formidlingsdyr når man kan møde en slange. De er generelt rolige og håndterbare og bliver derfor ofte valgt som terrarie dyr. Pga deres størrelse er de ulovlige at have i fangeskab hos private i Danmark, og vi får ofte slanger som private har fået ved fejlkøb eller som er konfiskerede.

Found_2b949d800-1ac868.jpg

Kongepython

Python regius

 

Kongepythoner lever i Vest og Central Afrika i busk og græs områder. De bliver op til 1, 8 meter lange, og er generelt meget lette at håndtere. Vi har ikke Kongepythoner i udstillingen men bruger dem som formidlingsslanger så det er ofte dem vi bruger til Mød en Slange.

IMG-20200510-WA0444.jpg