Found_16d20e4000-264eb5.jpg

Rene Hedegaard
Direktør

 

Rene er grundlæggeren af Krokodille Zoo og har siden 1990 arbejdet på at denne barnedrøm nu er gået i opfyldelse. Hans passion er udvikling af Krokodille Zoo til et sted hvor man kan lære om naturens mangfoldighed og om bevaring af krokodiller og naturen samt vigtigheden af dette.
Yndlingsdyrene i Krokodille Zoo er Orinoco krokodillerne, og projektet med dem om genudsætning af unger i naturen.

DSC_0439.JPG
Andreas .jpg

Jonas Grandorf
Dyrepasser og anlægsdesigner

 

Jonas er uddannet i Krokodille Zoo og har arbejdet her siden 2003. Han har haft andre jobs i perioder bla. som dyrepasser og anlægsdesigner i Akvariet i Bergen, og som lærer på dyrepasserskolen i Roskilde og vi er glade for at han igen arbejder i Krokodille Zoo. Jonas yndlingsdyr er Sobek, vores kæmpe nilkrokodille, som Jonas var med til at hente i Sydafrika.

Andreas Reland
Anlægsdesigner

Andreas tog sin sidste del af dyrepasser uddannelsen i Krokodille Zoo i 2013.

Han arbejder nu primært som anlægsdesigner. Han har arbejdet som anlægsdesigner i både Seelter Reptilienhuus i Tyskland og i Bjørneparken i Flå, lidt nord for Oslo. Han har en stor forkærlighed for vores bevaringsprojekt i Venezuela og Andreas har været et team i Venezuela til genudsætning af Orinoco Krokodiller. Andreas yndlingsdyr er Netpython og Træleoparder.

DSC_0436.JPG
IMG-20201220-WA0003.jpg
facebook_1609837242674_67521467862972659

Camilla Møller
Dyrepasser, formidler og kassedame

 

Camilla er nærmest opvokset i Krokodille Zoo og har været med helt fra begyndelsen. Hun er dog først begyndt at arbejde her i 2016. Hun arbejder som dyrepasser, formidler og kassedame. Hun er god til at holde overblik over de mange forskellige opgaver der er her til hverdag, samt sørger for at I som publikum får en god oplevelse i Krokodille Zoo.
Camillas yndlingsdyr er Diego, vores store puma han.

John Vincent
Dyrepasser

 

John har arbejdet som voluntør i Krokodille Zoo siden 2001, og hans kærlighed til krokodillerne kan ses hver dag i hans utrættelige arbejde med pasning af krokodillerne, især bag scenen, men også ved formidlinger og rundvisninger.
Vi, og især krokodillerne, er meget taknemmelig for at han har hjulpet os i så mange år. Johns yndlingsdyr er Kathrine; vores hun kilehoved dværgkaiman, samt den store hvide saltvandskrokodille.

Victor Vest
Dyrepasser

 

Victor er uddannet i Krokodille Zoo i 2014 og har derefter arbejdet som Reptilchef i Bjørneparken i Flå, nord for Oslo. Han er super dygtig til at passe krokodillerne og han har en naturlig evne til at se hvis der er noget galt i et af anlæggene. Han passer også vores kæmpeskildpadder og står for også for en del af oplæringen af elever. Victors yndlingsdyr er spidssnudet krokodille

DSC_0442.JPG
DSC_0425.JPG
DSC_0426.JPG

Alexander Pedersen
Dyrepasser elev

 

Alexander er dyrepasser elev i Krokodille Zoo, og har en kæmpe viden om dyr. Han er altid positiv og hjælpsom, og er en rigtigt god formidler. Hans store passion er varaner, men i Krokodille Zoo er hans yndlingsdyr træleoparderne som han passer og især Skye, vores træleopard han.

Frederikke Frederiksen
Dyrepasser elev

 

Frederikke er ansat som elev i Krokodille Zoo efter en længerevarende praktik periode. Hun er en dygtig alround dyrepasser elev, og er altid venlig, smilende og hjælpsom.
Frederikkes yndlingsdyr i Krokodille Zoo er vores Tayra'er, især deres første hvalp, Morten.

Nina Hedegaard
Souvenir

 

Nina har hjulpet til med at grave ud til krokodille anlæggene og er kommet på besøg i Krokodille Zoo siden 1997, og i 2004 blev hun og Rene kærester og siden gift i 2008. Hun er dog først rigtigt blevet en del af teamet i 2013, hvor hun overtog souvenir butikken. Ninas yndlingsdyr i Krokodille Zoo er den store Sorte Kaiman han.

IMG-20210105-WA0008.jpg

Jenny Hedegaard
Frivillig Guide og Dyrepasser

 

Jenny er født i 2006 og er Rene og Ninas datter, og har hjulpet til med slangeformidlinger i Krokodille Zoo siden hun kun var et par år gammel, hvor hun gik rundt med sin egen slange og fortalte om den og viste den frem. Hun lærte også hurtigt at finde børn på hendes egen alder og rundvise dem og deres familie for så gav de måske en is bagefter. Hun en super formidler og hjælper gerne i ferier og weekender. Jennys yndlingsdyr i Krokodille Zoo er albino Netpythonen.

Om os

Krokodille Zoo startede som en drøm om en Zoo hvor formålet var at formidle vigtigheden af bevaring af især krokodiller i naturen.
Rene voksede op i Vanløse, og havde allerede som barn, mange krybdyr. Han købte i 1990 en nedlagt svinegård på Falster, og begyndte på arbejdet med at realisere drømmen.
Venner og familie hjalp til med at rydde bygningerne og grave ud, samt støbe bassinerne og i 1992 flyttede de første krokodiller ind.
Rene er som den eneste i Skandinavien inviteret til at blive medlem af IUCN's  Crocodile Specialist Group og er kendt i hele verden for hans viden om især avl og trivsel hos krokodillerne.
Krokodille Zoo er indehaver af verdensrekorden for opdræt af forskellige arter med nu 18 ud af de 24 krokodillearter.

Bevaring i Krokodille Zoo

‍Passionen for bevaring har altid været den vigtigste og Rene har selv helt fra starten skaffet mange midler og fysisk været med til at gøre en stor forsekl hos de forskellige bevaringsprojekter rundt om i verden, bla. Kinesisk Alligator, Gavialer, Sort kaiman, Filippinsk Krokodille, Spiddsnudet krokodille og Orinocco Krokodiller.
‍Det nyeste projekt er projektet om Orinocco Krokodiller i samarbejde med FUDECI, hvor der hvert år opfodres og udsættes mellem 150 og 200 Orinocco Krokodille unger ud i egnede områder i naturen i Venezuela.

I Venezuela venter 4 hanner og to hunner på at den nye store tropehal er færdig, og de skal indgå i avlen i Krokodille Zoo, sammen med de 5 hunner vi allerede har. Ungerne der opdrættes i Krokodille Zoo fodres op til en størrelse af ca. 1 meter, hvorefter alle ungerne bliver udsat i naturen i Venezuela.
Dette er forholdsvist nemt med krokodiller, i forhold til med pattedyr, da krokodillernes naturlige instinkter for fødesøgning og flugtinstinkter stadig er intakt.

Found_223101c000-183db8.jpg